Dag 11: En sidste tur i Californiens skove

Det bliver Californiens skove, der vinder på vores sidste rigtige dag i autocamper, så efter at have udforsket lavlandet lidt, begiver vi os atter ind i de dybe, dejlige skove, hvor vi nyder gratis camping uden besøg af hverken bøhmænd eller bjørne.

Vi vågner til en blå himmel, men efter morgenmaden ser vi, at der er et vejrskifte på vej. Vi beslutter derfor at tage en stille dag. Vi triller ud af Yosemite med kurs mod det lavere liggende land mod vest. Vi vil udforske et par guldgraverbyer og i øvrigt bare se, hvad der gemmer sig omkring Mariposa og Modesto.

Bjergene afløses af bakker, som igen afløses af flade sletter. Her er ranches med kvæg – og i øvrigt ikke ret meget andet. Vi gør stop i historiske Sonora, som blev grundlagt af guldgravere omkring 1850. her er hyggeligt, men det slår ikke Weaverville og Shasta oppe mod nord. Billedet er langt mere broget – af nybyggeri og turisme. Vi tanker depoterne op – benzin, gas (til varme, køleskab og komfur) og mad og er rådvilde et øjeblik: Skal vi søge videre ned i lavlandet, til civilisationen, trafiklysene og asfalten? Eller skal vi tage endnu en nat i Californiens skove?

Man må gampere gratis i National Forest i Californiens skove. Denne skov var helt øde, og vi slap fra oplevelsen uden at støde på hverken bøh-mænd eller bjørne.

Californiens skove vinder

Det bliver skoven, der vinder. Selvom det er en smule fornuftsstridigt, sætter vi igen kursen østover, og snart rammer vi via Highway 108 både både bjerge og skove. Vejen fortsætter hele vejen over Sonora Passet til Highway 395, hvor vi var for nogle dage siden. Men så langt hverken skal eller kan vi komme. Det er nemlig begyndt at regne lidt, og oppe i højderne betyder det sne. Og så snart sneen falder, så lukker vejen for vinteren.

Det er kun midt på eftermiddagen, så vi har god tid til at finde et godt sted at overnatte. Efter et stop på Mi Wuk Ranger Station udser vi os et egnet sted. Vi er i national forest, så vi må campere, lige hvor vi vil.

Vi ender på det vildeste sted, vi endnu har været på vores tur i det nordlige Californien. Der er intet lys at se nogen steder, da mørket falder på. Der er kun os, den lette regn og millioner af træer. Bjørne-advarsler har vi heldigvis ikke set nogen af. Herude i mørket kan man ikke undlade at spekulere på, hvad grundene til det kan være. Ved de ikke, at her er bjørne? Ved de, at der bjørne, men tænker, at der nok ikke nogen blege danskere, der overnatter i skoven i november? Eller er alt i skønneste orden? Her er ganske enkelt ingen bjørne og derfor heller ingen grund til at plastre skoven til i skilte?

Havde der været signal i radioen, havde vi tændt den – bare for at slippe for at lytte til alle skovens for os ukendte lyde. Vi åbner i stedet en flaske californisk vin fra supermarkedet. Det hjælper lidt.